Ugebrev – uge 33 – 2024

Kære forældre
Dejligt at se så mange forældre til morgensang i mandags. Så er vi i gang😊
En særlig velkomst skal lyde til de nye 0.-klasser og deres familier og til Ditte (klasselærer i 1.-2. klasse) og Sofia (støtteperson)
Tak for hjælp og flot opbakning til Hovedrengøring i torsdags. Det var en fornøjelse🙏
I dag er eleverne blevet fordelt i makkerpar, og der er fuld gang i ryste-sammen-aktiviteterne.

Her følger forskellig praktisk info:

Ansøgning om tilskud
De frie skoler har en instans, der hedder fordelingssekretariatet. Der kan I søge om tilskud til nedbringelse af skolepenge og FO.
Ansøgningsskema kan hentes på kontoret.
Ansøgningen skal være afleveret senest 6. september til mig.

Skolepenge
I bestyrelsen blev det i forbindelse med budgetlægning besluttet ikke at røre ved skolepenge og betaling for FO udover en almindelig pristalsregulering på 2%.
Oversigt over forældrebetaling 24/25 kan ses på hjemmesiden:

https://mellerupfriskole.dk/oekonomi-2/

Fælles forældremøde på mandag 19. august
Vi glæder os til at se rigtig mange forældre til årets første Fælles forældremøde på mandag 19. august kl. 19-21. Vi skal byde nye familier velkommen, høre om det kommende skoleår, tale om “den usynlige klassekammerat”, vælge forældreudvalgs repræsentanter m.m. Er der et par stykker som vil bage en kage, vil det være herligt. Skriv til Kirsten.

 

Tilmelding til Arbejdsdag 24. august
Lørdag den 24. august har vi årets første arbejdsdag. Den ligger tidligt på året, så skolen kan stå knivskarpt til vores Fødselsdagsfest den 30. august. Der bliver mange forskelligartede og gode opgaver.
I tilmelder jer på det spørgeskema, der dukker frem på ViGGO. Jeres børn er også meget velkomne.
Tilmelding senest den 22. august.

Mellerup Friskoles 40 års fødselsdag
Husk at sætte kryds i kalenderen og hjælpe med at sprede budskabet til gamle elever og ansatte.
skolens40årsfødselsdag

Venlig hilsen Kirsten