Ugebrev – uge 36 – 2024

Kære forældre

Tak for deltagelse, hjælpende hænder og godt humør til vores festlige fødselsdagsfejring i fredags. Vi havde en dejlig fødselsdag med besøg af Børnehuset om formiddagen og rigtig mange gæster om eftermiddagen.

Efter alt festeriet og 80er-emneugen har vi alle nydt en helt almindelig uge med helt almindeligt skema.

0.-2. klasse havde årets første klasseforældremøde med besøg af vores dygtige skolesundhedsplejerske Connie.

Husk fotografen kommer på mandag

Skolefotograf fra Brdr. Løkke kommer på mandag fra 9.00-12.00 (se vedhæftede)

Forældremøde for 3.-6. klasse tirsdag 9/9 kl. 19-21

Mødet starter fælles i grøftekanten hvorefter I går ud i klasserne med en kop kaffe

Hilsen Anna, Sanne og Birgitte

Cirkusforestilling for 3-8 årige og deres forældre

I lighed med de sidste år har vi i september et arrangement for alle vores nabobørnehavebørn og deres forældre. I er som forældre vores allerbedste ambassadører, så vi har brug for jeres hjælp.

-send den videre til venner og bekendte

-del opslaget på SoMe

-hent invitationer på skolen og del dem ud (vedhæftet)

Tak for hjælpen🙏

Pædagogisk dag og forældreskole

Som fortalt på Fælles Forældremøde skal ansatte på Friskolen og Efterskolen have en spændende pædagogisk dag sammen den 20. september. Temaet er bæredygtighed, og vi skal have fælles oplæg, workshops og ideudvikling hele dagen.

Derfor kalder vi på jer forældre til at varetage skolen og eleverne: Indholdet bestemmer I selv og detaljerne kan I aftale med klasselæreren. Det kan være tur på biblioteket, sæbekassebyggeri, besøg på arbejdsplads, fisketur, på skolen eller hjemme hos jer, eller…

Har I mulighed? Så kontakt klasselæreren hurtigst muligt.

Da det er hele personalet, der er med, har vi brug for at vide om nogle har behov for Fritter denne dag. Zenia skriver til jer i næste uge, og beder jer give en tilbagemelding.

Vi kører en garderobekampagne det næste stykke tid. Når I kommer på skolen og henter, vil vi gerne have I hjælper børnene med at ‘huske’:

-tingene ligger ikke på gulvet

-det er praktisk at have navn i tøjet

Til sidst en venlig reminder om at I skal parkere på parkeringspladsen på den anden side af vejen, når I henter børn.

I ønskes en dejlig weekend med sensommersol og høstvejr🤞

Venlig hilsen

Kirsten

Ugebrev – uge 35 – 2024

Kære forældre

Hip hurra… så er det skolens fødselsdag i morgen. Elever, ansatte, pedeller og forældre har knoklet på arbejdslørdagen og flere eftermiddage for at gøre det hele klart. Tusind tak for hjælpen🙏

Program for i morgen:
kl. 9.00-11.00 Besøg af Børnehuset til fødselsdagsfest, sang, chokoladeboller, sjov og ballade
Kl. 16.00 – 19.00 Åben fødselsdag (alle er velkomne)
16.00: Velkomst, fællessang og fødselsdagssang
16.10: kagemand, kaffe og saftevand
16.30: Åbne 80erværksteder, popcorn, rundvisning, udstilling og gensyn
17.45: Grillede pølser m. tilbehør til alle i Vennely

(øl og sodavand kan købes)

18.45: Fælles afslutning og fællessang

Forældremøde i 0.-2. klasse på onsdag 4/9 kl. 19-21
Velkommen til årets første klasseforældremøde. Vi starter fælles ude i grøftekanten, hvor vi synger en sang og fortæller om fælles ting. Derefter rykker vi ud i klasserne med en kop kaffe og har klasseforældremøde.

Skolefoto den 9. september
Den 9. september er det med at få sat håret og fundet smilet frem. Brdr. Løkke kommer og tager billeder af alle børn og ansatte.

Pokemonkort
Vi har en masse elever der er meget interesseret i at kigge og bytte pokemonkort. Vi oplever, at det fylder meget, og nogle gange i timerne.
Vi vil gerne imødekomme interessen, og vil alle fredage, og kun fredage, indtil efterårsferien, give eleverne mulighed for at kigge og bytte kort. Da ingen af de voksne, her på stedet, har særlig meget viden om værdien af disse kort, er det jer, forældres ansvar, kun at sende det med som må byttes væk. Vi vil bruge 15 min. af det store frikvarter, hvor det er muligt at sidde og hygge omkring det.

Er der et par stykker, der vil hjælpe med at stå i Forældreudvalgets øl/sodavandsbar mellem kl. 17.45-19.00 i morgen?

Så skriv til Kirsten!

Vi ses i morgen

Venlig hilsen Kirsten

Ugebrev – uge 34 – 2024

Kære forældre
Tak for engageret og flot fremmøde til årets første fælles forældremøde.
Velkommen i forældreudvalget til Helene (Theos mor), Benedikte (Laurits mor), Henriette (Kristians mor) og Lene (Noahs mor). De er allerede trådt i karakter med deres første opgave, da de koordinerer hjælp til Fødselsdagsfesten.
Ligeledes velkommen til Peter Hornstrup, som er valgt til at være skolens nye tilsynsførende.

Arbejdsdag
På lørdag går det løs med arbejdsdagen. Mette, Anna og Birgitte kommer og har det forkromede overblik over opgaverne. Der er mange, som er forhindret, der har tilbudt at komme i løbet af næste uge. Tak for det. Vi kontakter jer mandag.
Vi håber skolen kommer til at stå knivskarpt til vores fødselsdagsfest fredag 30/8.

Rigtig god arbejdslyst på lørdag.

Emneuge (Alle børn Fri 13.15 hver dag)
Næste uge har vi 80er uge som optakt til vores store fødselsdagsfest/jubilæum fredag 30/8. Skolen genstartede i 1984, og vi vil sammen med børnene dykke ned i den tid med diskodans, pandebånd, Andy Warhol, Mellerup i 80erne, 80ermad med mere. Nogle af skolens tidligere lærere og ledere kommer og fortæller om skolens start til Morgensang i ugens løb.
Til det ene af værkstederne vil Zenia gerne låne:

fladjern

krøllejern

Crepejern

Bølgejern

Giv Zenia besked

Fredag formiddag holder vi en festlig børnefødselsdagsfest for Minihaven og Børnehaven.

Fødselsdagsfest fredag 30. august kl. 16-19
Vi glæder os vanvittig meget til at slå dørene op til et brag af en 40 års fødselsdag. Vi håber at se mange nuværende elever, forældre, bedsteforældre, søskende, tidligere ansatte, tidligere elever, familier og venner af huset.Hjælp endelig med at sprede rygtet

Husk ansøgning om tilskud til forældrebetaling
Afleveres på kontoret senest den 6. september

Skolefoto den 9. september

9. september er det med at få sat håret og fundet smilet frem. Brdr. Løkke kommer og tager billeder af alle børn og ansatte

Vi ses til fødselsdagsfesten