Ugebrev – uge 43 – 2024
Kære forældre
Vi har i dag haft mulighed for at skære græskar i 3.4.5.6 kl. De blev vildt flotte og pynter rigtig godt. Tusind tak for leverancen til Jakob og Helene👍
Måske fik I nogle trætte børn hjem i går. Vi havde en herlig og aktiv dag i RGF hallen med Lars (tidligere forælder), Silas, Signe og Malthe.
Fællessang og lagkage 6. november kl. 19.00
Alle forældre, Melleruppere, bedsteforældre og andre interesserede inviteres til sangaften på Friskolen. Det er 3. skud i tretrinsraketten i forhold til skolens jubilæumsfejring.
Fem nuværende og tidligere skoleledere stiller op (Lisbeth, Uffe, Bjarke, Else og Kirsten) og vælger 3 sange hver, som betyder noget for dem. Husorkestret spiller op, der skrues op for hyggen og der serveres lagkage fra Cafe Færgestedet.
Kom og vær med🎵
Der er ingen tilmelding.
Guld, glimmer, og østen for solen i uge 47
Vores teateruge nærmer sig. Vi løfter hermed sløret for at temaet bliver Bulgislav, Østerlandsk mystik og snabelsko. Til dette får vi brug for masser af guld og glimmer, snabelsko, vandpiber, flotte kurve, farvestrålende kapper, posebukser, smykker, store guld og glimmer ting. Har I noget i gemmerne, som passer ind i en Østerlandsk bazaar stemning, som I gerne vil donere eller låne ud?
Så må I gerne aflevere på lærerværelset den kommende tid🙏
Hvis det lånes ud, så husk at mærk tydeligt med navn.
Tak for hjælpen
Infomøde om børn og hæse stemmer
Mange børn i dag lider af hæse stemmer, hvor forældre og børnehave oplever en skrøbelig stemme, som ikke kan klare hverdagens belastninger.
En stemme som gennem lang tid er belastet, kan udvikle hævelser eller deciderede sangerknuder på stemmelæberne, og tilstanden forværres.
STEMMETEAMET inviterer til STEMMEINFORMATIONSMØDE
Torsdag den 28. november 2024 kl. 15:00-16:30
Afholdes i ”Det store Mødelokale” i Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Gl. Stationsvej 9, 2. th.
8940 Randers SV
Se vedhæftede
I ønskes alle en herlig weekend, hvor vi skal huske alt det der med uret😉
Venlig hilsen Kirsten