Kære Forældre
Skolen har på tværs af klasserne arbejdet med Skandinaviens vilde dyr. Hvor man end vender øjet hen ser man ulve, bjørne, hugorme, ørne og gevirer. Og som I ser har Grundtvig og Kold fået selskab af et vildsvin.

Efter dagens motionsløb er vi klar til at holde efterårsferie. En af vores elever løb 22 km. Store som små var mega seje. Tak for hjælpen til forældre og bedsteforældre, der løb med eller stod post.

Efter efterårsferien glæder vi os til at byde velkommen til Gustav og hans familie. Gustav skal gå i 4. klasse.

Skemaændringer
Efter de første 2 måneders erfaringer har jeg foretaget nogle små skemaændringer. Blandt andet har 3. og 4. fået klassedelt engelsk. 3. klasse vil fremover have Emil, og 4. klasse vil fremover have Birgitte. Det er ændret i ViGGO, hvor I kan se timerne dag for dag. I den forbindelse smuttede der under ViGGO-opdateringen desværre nogle lektie-beskeder. De bliver løbende genetableret.

Fællessang og Lagkage 26/10 kl. 19.00-21.00
(primært et voksen-arrangement)
Der bliver mulighed for at få styret syngelysten og lagkagetrangen.
Vi indbyder til fællessang, husorkester, lagkage fra Cafe Færgestedet, hygge og snak.
Vi skal synge nye og gamle sange om fællesskab, natur og kærlighed.
Alle er velkomne. Tag gerne naboen, bedsteforældrene eller tanten med!

Forældrefest
Invitation til forældrefest Forældrefest23_24. Sæt kryds i kalenderen til en herlig aften.
hilsen forældrefestudvalget

Vi håber at I får en dejlig efterårsferie, og at I drikker en masse sodavander. Så får vi nemlig mere pant til vores indsamling. (Indtil videre har vi de første 4 kæmpesække fyldt). Tak for bidragene so far.

Lærerværelset og Kirsten ønsker jer alle en rigtig dejlig Efterårsferie.

Vi glæder os til at se børnene mandag den 23. oktober

Venlig hilsen Kirsten