Nyheder
Læs de seneste nyheder fra støtteforeningen
Læs de seneste nyheder fra støtteforeningen
Kære forældre og venner af Mellerup Friskole & Naturbørnehave.
Vi er glade for at kunne fortælle Jer at støtteforeningen til fordel for friskolen og børnehaven nu er en realitet.
Medlemmer af bestyrelsen er følgende:
Michael Bjørn – formand (Kaja-BH/Alberte-0.), Tea Storgaard Juncher – kasserer (Astrid-BH/Marius-0.), Mette Bahnson Johannessen (Sarah-BH), Edith Vandet Kristensen (Oskar-BH), Mia Krogh Andersen (Sander- BH), Connie Mønster Nielsen (Markus-BH/Emilie 2.) og Martha Petersen (Sebastian P. 5.)
Foreningens formål er at støtte:
-med specielle aktiviteter, der kan gøre hverdagen mere sjov, lærerig eller spændende. -ved begivenheder i friskolen eller børnehaven, som kalder på ekstra hjælp.
-ved at ansøge fonde til udbygning og forbedringer på friskolen og i børnehaven.
Foreningens kapital skal komme fra fonde, donationer fra virksomheder samt fra medlemsgebyrer/donationer.
– Støtteforeningens primære mål med at søge fonde er at rejse kapital til nye fysiske rammer for børnehaven og friskolen.
– Som virksomhed kan man enten støtte foreningen med et engangsbeløb eller ved at finansiere specifikke små og store ønsker fra børnehaven og friskolen. Virksomheden har mulighed for at få sit logo på de finansierede ønsker som f.eks. Mooncars til børnehaven eller IT udstyr til skolen. Som støttende virksomhed bliver man nævnt i støtteforeningens medlemsbrev, hvilket bliver udsendt regelmæssigt. Virksomheden bliver ligeledes nævnt på hjemmesiden www.mellerupfriskole.dk og i foreningens Facebook gruppe ”Mellerup Friskole & Naturbørnehaves Venner”. Kontakt os for yderligere information.
– Familier med børn i børnehaven eller på friskolen er automatisk gratis medlemmer af foreningen, men alle er selvfølgelige velkomne til at støtte.
Man bliver medlem af støtteforeningen ved at indbetale minimum 50 kr. pr. person på nr.76333 via Mobile Pay eller ved overførsel på 9365-0012537476/Sparekassen Kronjylland. Noter venligst Jeres navn, tlf. nr. og E-mailadresse ved overførslen, uanset om det er via bankoverførsel eller Mobile Pay.
Vi i støtteforeningens bestyrelse vil på forhånd sige Jer mange tak for Jeres støtte. Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Mellerup Naturbørnehave & Friskoles Venner