Forældrenes friskole
Her møder du en aktiv forældrekreds
Her møder du en aktiv forældrekreds
Mellerup Friskole nyder stor opbakning fra en aktiv forældrekreds. Det mærker man både i hverdagen og ved de mange fælles arrangementer, der er i løbet af et skoleår.
Et forældreudvalg bestående af en repræsentant for hver klasse er med til at koordinere blandt andet:
Udvalget er ikke en bestyrelse men en koordinerende arbejdsgruppe og et forum for forskellige indput til skolens ledelse om hverdagen på friskolen.
Forældreudvalget holder 4-6 møder om året.
Friskolelederen og en medarbejder deltager ved møderne.
I løbet af et skoleår indkaldes der til ialt 3 fælles forældremøder for alle friskolens forældre. På alle 3 møder lægges der vægt på, at man som forældre kommer til at lære hinanden at kende, og at man som forældre bliver bevidste om, at alle forældre hver især har afgørende betydning for, at både egne og andres børn har en god hverdag på skolen.
Ved skoleårets start orienteres blandt andet om de pædagogiske overvejelser, som ligger bag de enkelte klassers nye skoleskemaer, der drøftes fælles emner om skolens fremtid, bestyrelsen fortæller om de opgaver, de er optaget af, og der vælges klasserepræsentanter til forældreudvalget.
I forårets forældremøde inviterer vi ofte folk udefra til at inspirere både forældre og skole til at takle forskellige udfordringer, man kan have som børnefamilie og skole. Vi har blandt andet hørt om digital mobning og drøftet børnenes adfærd på internettet. Vi har haft besøg af Lola Jensen, som talte om børneopdragelse og af Flemming Kloster som afslutning på et emne om fortælling. Endelig har vi også drøftet skolens værdigrundlag, for værdierne i fællesskabet bliver først til aktuelle værdier, når de bliver kommunikeret, modtaget og omsat, så de leves i det liv, som er i og omkring skolen.
Ved skoleårets afslutning er omdrejningspunktet for forældremødet en fælles evaluering mellem forældre, skolens ansatte og bestyrelsen om skoleåret, der er gået.
På klasseforældremøderne, som holdes i løbet af efteråret, redegør lærerne for deres årsplaner og tankerne bag disse. Klasselæreren fortæller om kulturen i klassen og orienterer om, hvilke tiltag, der er planlagt for at fremme det sociale liv i klassen. Møderne præges også af engagerede forældre, som stiller spørgsmål og bidrager med egne overvejelser med henblik på i fællesskab at give det enkelte barn de bedst mulige vilkår for en god og udbytterig skoledag inden for fællesskabets rammer.
Udover klasseforældremøderne afholdes der to årlige, planlagte forældresamtaler om det enkelte barn.
Derudover er det en del af friskolens kultur, at vi altid gerne løbende har kontakt med forældrene, når de eller skolen ønsker at drøfte barnets trivsel, sociale kompetencer og faglige udvikling.