Morgensang og Fortælling
En lang tradition som styrker, fællesskabsfølelsen, fagligheden, demokratiet og dannelsen
En lang tradition som styrker, fællesskabsfølelsen, fagligheden, demokratiet og dannelsen
Hver morgen starter vi med 30 minutters fælles fortælling og morgensang. Lærerne skiftes til at være fortællere, hvilket de er super dygtige til. Børnene er gode lyttere og inddrages ofte i dialog om emnet.
Udover fortællingen er der hver morgen 3 sange. En af dem er ‘ugens sang’, som har et særligt fokus.
Morgensamlingen er også det sted, hvor der gives fælles beskeder, optrædes, diskuteres fælles rammer og regler, fejres fødselsdage og elev rådet afvikler børnemøder.
Til morgensang sidder eleverne sammen i ‘Makkerpar’. Disse par danner grundlag for samarbejde, støtte og omsorg for hinanden i mange situationer som emneuger, fagdage og frikvartere.
Ca. en gang om måneden inviteres forældre og Melleruppere til Åben Morgensang. Vi synger årstidernes fællessange og klasserne fortæller på skift.