Traditioner
Lejerskole, hyttetur og faste arrangementer
Lejerskole, hyttetur og faste arrangementer
Vi har tradition for, at alle elever i 5.- 6. klasse tager på lejrskole i en uge en gang om året. Lejrskoleturene giver mulighed for, at eleverne kan udfolde sig under andre forhold end de vanlige. Det føjer yderligere en dimension til elevernes personlige og sociale udvikling. Turene kan f.eks. gå til Læsø, Bornholm, Livø, Sydslesvig m.m.
Hele skolen tager af sted på hyttetur med en enkelt overnatning. Det er en utrolig god måde at opleve den meget vigtige følelse af, at vi alle er en del af det store fællesskab.
Forældre, som har tid og lyst, er velkomne til at tage med.
Ud over vores lejrture er der selvfølgelig mange andre arrangementer i løbet af et skoleår. Nogle af dem er traditionsrige arrangementer, som understøtter skolens værdier. Andre arrangementer prøver vi måske kun af en enkelt gang.