Kære forældre
En travl sensommeruge med forældremøder og sommersol går på hæld. Herligt med alle de gode ting der blev lavet til vores arbejdsdag. Tak for hjælpen.
Flere forældre har tilbudt at komme på et andet tidspunkt og løse en opgave. Vi har følgende opgaver:

  1. Eftersyn af vognpark: Mooncars skal opstrammes, pumpes, smøres, lappes
  2. Maling af nye brædder på legetårn
  3. Udsavning af figurer med stiksav

Skriv til Kirsten, hvis I har mod på en af opgaverne. Så sætter jeg jer i kontakt med hinanden, så I kan aftale tidspunkt.

Skoleskak
På Tirsdag får vi besøg af dansk skoleskak hele dagen. Børnene kommer til at spille ca. 2 timer og har klasselæreren resten af dagen (kan ses i ViGGO-skemaet). Skoleskak er en metode til at træne fokus, koncentration og tænke fremad. Skoleskak skaber nye veje til læring med spilbaseret matematik, inklusion og trivsel, og med specifikke sociale spilleregler. Vi glæder os!

Tante Andante koncert 26. september
Tirsdag den 26. september kl. 16.00 slår vi dørene op til en festlig koncert for 3-7 årige. Koncerten er gratis og efterfulgt af en forfriskning, lidt aktiviteter og eventuelt rundvisning. Vi inviterer alle vores omkringliggende børnehaver og reklamerer med det på SoMe fra næste uge. I må meget gerne hjælpe os med at være ambassadører og kan hente invitationer eller plakater på skolen, og naturligvis dele budskabet på Facebook og Instagram.
InvitationBørnehaver

Tak for hjælpen.

Pædagogisk dag/forældreskole – Ingen Fritter denne dag
Alle klasser er afsat til vores pædagogiske fredag den 15. september.
Tak for det.

0.klasse: Mads, Anders, Jesper – sæbekassebiler

1.2.klasse: Anja – børnefødselsdag

3.4.klasse: Helene + Echo – Børnefødselsdag

5.-7..klasse: Sara, Pia – kreativ dag

Lærerne, Zenia og Dennis spiser morgenmad sammen med Børnehuset og Efterskolen, og tager derefter på skolebesøg på Rudolf Steiner skolen i Silkeborg. Husk ingen morgen- og eftermiddagsfritter denne dag.

T-shirts
Vi sætter igen gang i en T-shirts bestilling. Bestillingssedlen er vedhæftet her, eller I kan hente den på Friskolen.
I skal aflevere bestillingen senest mandag den 18 september

Giv din pant til verdens sultne børn
Vi er igen i år gået med i ‘Danmarks Pantindsamling’. Sidste år gik der sport i den, og vi endte med at blive den friskole, der samlede mest pant ind.
Der står bokse til pant i glasgangen og ved siden af lærerværelset. Så vi vil opfordre jer til at lægge vejen forbi Friskolen, eller sende det med børnene, når I har en pose dåser eller plastikflasker. Tag en snak med jeres børn om det, og giv den gas!

I kan læse om det her:

https://danmarksindsamling.dk/danmark-unge-samler-pant-ind/

Hav en dejlig weekend.

Venlig hilsen Kirsten