Ugebrev – uge 36 – 2024

Kære forældre

Tak for deltagelse, hjælpende hænder og godt humør til vores festlige fødselsdagsfejring i fredags. Vi havde en dejlig fødselsdag med besøg af Børnehuset om formiddagen og rigtig mange gæster om eftermiddagen.

Efter alt festeriet og 80er-emneugen har vi alle nydt en helt almindelig uge med helt almindeligt skema.

0.-2. klasse havde årets første klasseforældremøde med besøg af vores dygtige skolesundhedsplejerske Connie.

Husk fotografen kommer på mandag

Skolefotograf fra Brdr. Løkke kommer på mandag fra 9.00-12.00 (se vedhæftede)

Forældremøde for 3.-6. klasse tirsdag 9/9 kl. 19-21

Mødet starter fælles i grøftekanten hvorefter I går ud i klasserne med en kop kaffe

Hilsen Anna, Sanne og Birgitte

Cirkusforestilling for 3-8 årige og deres forældre

I lighed med de sidste år har vi i september et arrangement for alle vores nabobørnehavebørn og deres forældre. I er som forældre vores allerbedste ambassadører, så vi har brug for jeres hjælp.

-send den videre til venner og bekendte

-del opslaget på SoMe

-hent invitationer på skolen og del dem ud (vedhæftet)

Tak for hjælpen🙏

Pædagogisk dag og forældreskole

Som fortalt på Fælles Forældremøde skal ansatte på Friskolen og Efterskolen have en spændende pædagogisk dag sammen den 20. september. Temaet er bæredygtighed, og vi skal have fælles oplæg, workshops og ideudvikling hele dagen.

Derfor kalder vi på jer forældre til at varetage skolen og eleverne: Indholdet bestemmer I selv og detaljerne kan I aftale med klasselæreren. Det kan være tur på biblioteket, sæbekassebyggeri, besøg på arbejdsplads, fisketur, på skolen eller hjemme hos jer, eller…

Har I mulighed? Så kontakt klasselæreren hurtigst muligt.

Da det er hele personalet, der er med, har vi brug for at vide om nogle har behov for Fritter denne dag. Zenia skriver til jer i næste uge, og beder jer give en tilbagemelding.

Vi kører en garderobekampagne det næste stykke tid. Når I kommer på skolen og henter, vil vi gerne have I hjælper børnene med at ‘huske’:

-tingene ligger ikke på gulvet

-det er praktisk at have navn i tøjet

Til sidst en venlig reminder om at I skal parkere på parkeringspladsen på den anden side af vejen, når I henter børn.

I ønskes en dejlig weekend med sensommersol og høstvejr🤞

Venlig hilsen

Kirsten