Ugebrev – uge 38 – 2024
Kære forældre
Denne fantastisk, lune sensommeruge startede med en fin naturfagdag, hvor alle var i skoven. Der blev fundet materialer, undersøgt insekter, lavet spindelvæv med insekter i og hørt fremlægger om edderkopper, tusindben osv.
Forældreskole i morgen
Puslespillet med vores forældreskoledag er heldigvis gået op:
Dennis har Morgenfritteren
Skoledag fra 8.00-13.15
Lisbeth (Linas farmor) har 0. klasse
Fødselsdag på Fjordcentret (Mila og Jakobs forældre) 1.-2. klasse
Lea (Frejs mor) har 3.-4. klasse
Mega fødselsdag for Carlos, Karla, Kasper og Astrid har 5.-6. klasse
René (Ayas far) tager eftermiddagsfritteren.
De ansatte glæder sig til at kunne fordybe sig sammen med Efterskolens personale.
Tusind tak for hjælpen til jer alle👍
Kom til tiden
Vi vil gerne opfordre jer til at stramme op og komme til tiden om morgenen. Der er nogle få, som meget ofte kommer 10-20 minutter for sent. Det er træls for børnene selv, men også ret forstyrrende for fortælling og morgensang, som er både en vigtig og magisk stund hver dag.
Mød kl. 8.00 så børnene kan få sat tasker på plads og lande inden morgensang starter 8.05.
Tak🙏
Cirkus og åbent hus
Husk at reklamere for vores cirkusforestilling/åbent hus den 25. september kl. 16.00. I er som sagt de bedste ambassadører vi har😊
I kan dele hjemmesidens forside https://mellerupfriskole.dk/ eller opslaget på FB eller Instagram https://www.facebook.com/mellerupfriskoleofficiel
Orientering om elevdata
I forbindelse med at skolen hvert år søger tilskud til generel befordring orienteres i hermed om, at elevdata videregives til fordelingssekretariatet. I kan se de registreredes rettigheder på fordelingssekretariatets hjemmeside: https://www.fskr.dk/it-og-pers…
Vi håber I får en dejlig dag på skolen i morgen og derefter en god weekend
Venlig hilsen Kirsten