Ugebrev -uge 19 – 2025

Kære forældre

Vi var 3 afsted til Friskolernes landsmøde i Kolding i weekenden. Det var en stor oplevelse at være sammen med 750 andre friskolefolk. Vi er måske en mindre skole ude i en landsby, men vi er en del af noget der er større end os. Det var dejligt at mærke det store fællesskab. Og vi – Mellerup Friskole – er landskendte. Mellerup Friskole er på landkortet. Fejringen af vores friskolesangbog er blevet set mere end 63.000 gange på SoMe, alle vi mødte kendte til vores skole. Ovenikøbet er nogle af vores elever udkommet på FRISKOLERNEs Landsmøde 2025 – 1000 brikkers puslespil. Billedet er fra vores Skakdag. Vi er så stolte og glade.

Kalenderen
12. til 16 maj. er 5.6. kl på lejrskole på Bornholm og 0.1.2.3.4.kl har emneuge.
21. maj Indskrivningsfest for kommende 0. kl.
22. maj Fælles forældremøde
24. maj er arbejdsdag på Friskolen, hold øje med spørgeskema på Viggo
12. og 13. juni Fælles lejr for 0. til 6. kl
24. juni kanotur for 5.6. kl
25. juni Sommerfest
27. juni Sidste skoledag

Fra i går d. 1. maj er jeg ansat som skoleleder på Mellerup Friskole. Bestyrelsen fortalte det ved generalforsamlingen og Anne, vores forstander har lagt en hilsen fra bestyrelsen op på opslagstavlen her på Viggo, hvori det også fremgik. Jeg er meget glad, og ser frem til at kunne fortsætte i min nye stilling.

5.6. kl. har afholdt en del af cyklistprøven i dag. Der blev kørt på bane med slalom, zigzag, på vippebræt, lavet hårde opbremsninger og skarpe sving.

Her i weekenden kan jeres børn deltage i Børnekulturfestivalens workshop om nomerne og møde skaberen Jan Kjær. Det er gratis og der er mange andre spændende tilbud.
https://www.opogned.dk/alle-aktiviteter/nomerworkshop/

Det nye Magasin Skoleskak er udkommet, det er uddelt i 5.6. kl og er vedhæftet i elektronisk udgave i ugebrevet på Viggo. Magasinet Skoleskak give jer forældre inspiration til analoge skærmfri aktiviteter, så flere familier sammen spiller hjernen stærk med skoleskak.

Husk der er er legetøjsdag i Fritteren på mandag 😉
(legetøj uden lyd)

Rigtig god weekend
KH Sanne

Ugebrev – uge 17 – 2025

Kære forældre

Håber I alle havde en dejlig påskeferie. Mange tak til de af jer som bakkede op og deltog i Generalforsamlingen her på Friskolen før påske. Nu er den nye bestyrelse valgt, og de har konstitueret sig. Mere herom følger.

5.og 6. kl er ved at være klar til lejrskole på Bornholm. De øvede sig i at sove ude natten til fredag. Vi havde en hyggelig aften og nat, hvor vi lavede mad sammen, legede, havde natløb og hyggede med en film, før vi faldt i søvn på gulvet i klasselokalet😴 Alle var næsten udhvilede til fredagnes Åben Morgensang

Åben Morgensang var velbesøgt, og det var godt at starte dagen med fællessang og gæster😄 Tak for besøget.

Kalenderen
12. til 16 maj. er 5.6. kl på lejrskole på Bornholm og 0.1.2.3.4.kl har emneuge.
21. maj Indskrivningsfest for kommende 0. kl.
22. maj Fælles forældremøde
12. og 13. juni Fælles lejr for 0. til 6. kl
24. juni kanotur for 5.6. kl
25. juni Sommerfest
27. juni Sidste skoledag

Denne weekend er der Friskolernes Landsmøde i Kolding🤩 I år sender Mellerup Friskole 3 personaler afsted. Vi glæder os til at møde kollegaerne fra de andre Friskoler, høre foredraget af Sverri Hammer, deltage i samtaler og værksteder og selvfølgelig synge sange fra den nye Friskolesangbog i godt selskab med Marianne Søgaard, prisbelønnet sangskriver og komponist.

Rigtig god weekend
KH Sanne

Ugebrev – uge 14 – 2025

Kære forældre

I dag deltog hele skolen i den landsdækkende affaldsindsamling. Man kunne møde vores Friskolebørn rundt og omkring i hele Mellerup😄 0.kl. gik på Lodsvejen ud mod engen. 1.2.kl. samlede ind på Fjordbakken, 3.4.kl. gik på Amtsvejen ned gennem Mellerup midtby og 5.6.kl. travede fra Skalmstrup skiltet ind til Mellerup. Det blev til en hel del skrald.

Generalforsamling
I forældre er inviteret til generalforsamling, som i år afholdes på Friskolen fra kl. 19-22. Vi forener beretning, regnskab og valg med sange, som vores børn og unge holder af at synge og som udspringer af Højskolesangbogen og den nyligt reviderede friskolesangbog. Vi glæder os til at se jer.

Emneuge (alle har fri 13.15 alle dage)
I næste uge har vi emneuge på Friskolen om Normerne fra Jan Kjærs univers. Eleverne skal medbringe penalhus med spidse blyanter, viskelæder og gode tuscher.
Jeg har fri i denne uge, ved akutte henvendelser bedes I tage kontakt til klasselæreren på Viggo eller ringe til lærerværelset, bedst i 10 og 12 pauserne. Jeg træffes på kontoret igen efter påskeferien tirsdag d. 22. april.

Skolebod
Vores elevråd havde børnemøde denne onsdag. Der var et punkt om Skolebod🍎 Den greb 5.6. kl. som opfandt, designede og skabte en skolebod. Planen er at have boden åben på tirsdage og fredage i den store pause kl. 12.00 til 12.15 de næste 4 skoleuger 🍐🥖🧃
Boden sælger hjemmebag til 10 kr. Det kunne være: pizzasnegle, pølsehorn, minipizza, boller, mad muffins eller minitærter.
For 5 kr. kan man købe: juice, saft, dagens frugt, rosiner, peanuts eller myslibar. Så send gerne et par mønter med. Bodens overskud går til Bornholmerturen. Klassen håber, at mange bakker op og det bliver en kæmpe succes.

Kalender
7. til 11. april Emneuge
10. april Generalforsamling på Friskolen
11. april Skolernes sangdag
24. april Forældreudvalgsmøde
25. april Åben Morgensang, I er velkomne
12. til 16 maj. er 5.6. kl på lejrskole på Bornholm og 0.1.2.3.4.kl har emneuge.

Rigtig god weekend og god Påskeferie til alle🐣
KH Sanne

Ugebrev – uge 13 – 2025

Kære forældre

Vi har til morgensamling denne uge hørt slutningen på Ronja Røverdatter 🌳🌲 Det var en meget spændende slutning med vilde skovhekse, røverkongekamp og afsked med Skaldeper.

Vi har også taget afsked med Jacob, vores virksomhedspraktikant. Jacob har sat godt gang i skolen med musik, spil og sang, gøgleri og Jacobs glade imødekommende personlighed. Stort tak til Jacob😃

Mellerup Friskole er tilmeldt den landsdækkende Morgensangsmission, og vi håber at vinde besøg af Phillip Faber eller en anden kendt dansk musiker🤩

Paller til træværksted
Vi søger 12 x paller til træværkstedet – gerne inden 24.april. Dennis og eleverne fra 2. kl. vil gerne designe og lave pallemøbler til en kommende bålplads. Andet træ er også velkommet.

Kalender
4. april Affaldsindsamling
7. til 11. april Emneuge, alle har fri 13.15 alle dage
10. april Generalforsamling på Friskolen
11. april Skolernes sangdag🎤🎵
25. april Åben Morgensang, I er velkomne🎶
12. til 16 maj Emneuge for 0.1.2.3.4.kl. og lejrskole på Bornholm for 5.6. kl.

Emneuge – alle har fri 13.15 alle dage
Næste uge er en almindelig uge, også har vi Emneuge om Normerne.
Jeg har fri i emneugen, og ved akutte henvendelser bedes I tage kontakt til klasselæreren eller ringe til lærerværelset, bedst i 10 og 12 pauserne.

Rigtig god weekend🌼
KH Sanne