Ugebrev – uge 1 – 2023

Kære forældre

I aftes mødte en snakkende flok forældre til et hyggeligt fælles forældremøde. Vi startede med forældrerollen sammen med fremskudt socialrådgiver Michelle Aarup Kristensen, hvorefter vi gik i dybden med vores værdier i praksis. Vedhæftet kan I finde en liste over aftenens input samt vores værdier.
demokrati2023
forpligtendefællesskab2023
mangfoldighedogforskellighed2023
traditionogfornyelse

Forældre har efterspurgt en anbefaling i forhold til køb af computer til skolebrug
computeranbefalinger

Opstramning i forhold til afhentning + mobiltelefoner
På mandag snakker vi med eleverne om vores aftaler. I må også gerne lige repetere dem derhjemme👍

  • man venter på skolens grund (parkeringspladsen). Det er for farligt at børnene står oppe på “trekanten”, da der er en livlig trafik på Almisbakken.

Ligeledes har vi “husket dem på” mobilreglerne:

  • Mobiltelefonerne er i lydløse i taskerne hele skoledagen. Også når man venter på at blive hentet (på skolens grund).
  • Bruges de som værktøj i undervisningen, efter en lærers valg, er det naturligvis OK. Men derefter er det ned i tasken igen.
  • Har man brug for at ringe hjem, går man ind på lærerværelset og aftaler det med en lærer.

Værksteder og Mellerupmjød torsdag den 9. feb. kl. 16.00-17.30
Som beskrevet i sidste ugebrev arbejder hele skolen med Vikingetiden i uge 6. I den forbindelse åbner vi dørene om torsdagen kl. 16.00. Her er forældre/søskende/bedsteforældre velkomne til at kigge forbi og prøve værkstederne, samt se hvad børnene har lavet.
Ude ved bålet serveres en kop varm Mellerupmjød med æble og kanel.

Husk Åben Morgensang den 3. februar kl. 8.00!

Hilsen fra Fritteren
I denne uge har vi, været i hallen, børnene elsker at være i hallen og give den gas. Derfor vil vi prøve at komme i hallen så tit det er muligt. Vi har set film (far til fire i solen) og spist popcorn. Torsdag havde vi krea-dag med maling, perler og klippe/klister.
Det har været en dejlig uge i fritteren med skønne og glade børn.

Første februar kl. 17.00
Infomøde om bus
Busforældre ‘på sydruten’ og andre interesserede indkaldes til et fyraftensmøde. Her vil der orienteres om nye tiltag i forhold til Buskørsel.
Hilsen Kirsten og Busudvalget

På mandag skal Mette og Kirsten møde den kommende 0-klasses forældre til infomøde. Det glæder vi os til.
I ønskes en dejlig weekend.

Med venlig hilsen Kirsten