Ugebrev – uge 11 – 2024

Kære forældre
I dag stod vores praktikanter Isa og Villas for morgensangen, hvor vi hørte fortælling om ‘De Bremer Stadtmusikanten’ og sang flerstemmigt. Det var de gode til👏
0.-2. klasse. startede emnedagen med besøg af Oscars far Søren. Han arbejder med vindmøller hos Ørsted og havde både udstyr og spændende fortællinger med. Tak for besøget Søren🙏


Vi glæder os til næste uge, hvor vi alle skal arbejde med vingede væsner (se sidste ugebrev). Mette har fri denne uge, så 0. klasse forældre skal kontakte Kirsten, hvis der er noget.

Tilmelding til fællesspisning
Som tidligere fortalt står forældreudvalget for bespisning efter vores emneuge-fernisering på torsdag Der bliver serveret mexicanske pandekager og alle forældre + søskende er velkomne.
Workshops og fernisering starter kl. 16.00 og spisning kl. 17.00
Maden er gratis og der kan købes alkoholfrie øl og sodavand.
Af hensyn til indkøb, er tilmelding nødvendig (se spørgeskema her på ViGGO). Vi opfordrer alle til at svare senest tirsdag kl. 10.00. Tak🙏

HUSK ALLE HAR FRI 13.15 HVER DAG

Rynkebyløb + skolernes sangdag 22/3
Vi glæder os til, som sidste år, at få besøg af Anna og Iben fra team Rynkeby. Vi håber børnene får lavet nogle gode sponsoraftaler og er klar med løbeskoene på fredag. RUTEN ER 1 KM OG VI LØBER I EN TIME FRA KL. 10.00.
Fredagen sluttes af med, at vi deltager i ‘Skolernes sangdag’, som vi har øvet op til de sidste uger.

Husk forældremøder i uge 14 0g 15

4. april – 0.-2. klasse

11. april – 3.-7. klasse

Mini graver efterlyses
Vores pedel Ole er begyndt at gøre klar til det nye udelæringsrum, vi har fået af Venneforeningen. Der skal flyttes noget jord (se billede). Derfor vil vi høre om nogle i forældrekredsen har en minigraver eller anden maskine til tilsvarende opgave, som vi kan låne med eller uden chauffør? Giv Kirsten besked!

Farvel til Mille
I dag har 3.-4. klasse sagt farvel til Mille. Vi ønsker her fra Mellerup Friskole Mille alt det bedste.

Alle ønskes en rigtig dejlig weekend

Venlig hilsen Kirsten