Ugebrev uge 32 – 2023

Kære forældre
Velkommen til et nyt skoleår.
Skolen står klar efter en flittig flok forældre gav den gas med sæbe, vand, koste og knofedt i går. Tak for hjælpen.
Fritteren, som nu hører hjemme på skolen, har været i gang de sidste par uger og givet liv og glade stemmer på i bygningen. Kirsten og Mette har været rundt på hjemmebesøg hos 0. klasserne. Det var så hyggeligt og vi blev taget så godt imod.
Tak for de forskellige input til vores fordybelseshjørner.
Vi ser frem til et spændende år sammen med jeres børn, både dem vi allerede kender og de nye.

Første skoledag

8.05 Morgensang og fortælling – velkomst til de nye

8.45 Frikvarter

9.00 I klasserne (0. kl. forældre går med)

10.00 Første madpakke-frikvarter

10.30 I klasserne

11.50 Madpakker- frikvarter

12.30 Fællesafslutning. Sang og is

13.15 Tak for i dag🌻

Makkerpar
Skemaet de første dage ser lidt anderledes ud. Vi skal godt i gang på holdene og har planlagt forskellige aktiviteter i Makkerparrene (en stor og en lille).
I den forbindelse skal vi bl.a. lave hestevæddeløb med kæpheste. Derfor skal alle børn medbringe en stor voksenstrømpe på onsdag.

Fælles Forældremøde onsdag den 30. august 19-21
Det første i kalenderen er fælles forældremøde. Her bliver det nye skoleår præsenteret, kalenderen gennemgået, de nye forældre budt velkomne, temaer drøftet og I får lejlighed til at tale med hinanden.

Kalender og skoleskema
Kalender og skoleskema samt andre informationer ligger her på ViGGO under Fildeling/FRSK forældre 23/24.
Vi kommer til at gennemgå vores brug af ViGGO på de første klasseforældremøder

Vi glæder os meget til at hejse flaget og se alle jeres børn på mandag.

Rigtig god weekend.

Venlig hilsen Kirsten