Ugebrev – uge 4 – 2024

Kære forældre
Fra 1/1-2024 har Mellerup Friskole igangsat øget affaldssortering. Vi har fine nye blå containere stående ude i cykelskuret. Hele øvelsen går ud på at få nedbragt mængden i den container, der hedder ‘Småt brændbart/restaffald’. Derfor vil der det næste stykke tid være opdragelse/undervisning af eleverne, såvel i klasserne som til morgensang. En vigtig indsats for os alle sammen og vores miljø.

Januar måneds skakfokus har so far været meget vellykket. Derfor har vi valgt at forlænge det til vinterferien.

Fælles Lejrtur flyttet til 6.-7. juni
Den fælles lejrtur, som oprindeligt lå 13.-14. juni, er flyttet til 6.-7. juni. Turen går til Kyst- og fjordcentret i Voer. Vi glæder os til et par sjove og lærerige dage sammen med jeres børn i samarbejde
med skoletjenesten på centret og alle deres fantastiske faciliteter.
Der kommer info om turen senere, men få den lige flyttet i kalenderen.

Forældreskolehjælp 8. marts
Som varslet i sidste ugebrev har lærerne pædagogisk dag 8. marts. Det er tilmed kvindernes internationale kampdag, så Emil må ruste sig😉

Denne dag skal vi bruge forældre til at overtage klasserne. Det er helt op til jer, hvad der skal foregå:
-Besøg på en arbejdsplads, børnefødselsdag, udflugt, bage-sylte-dag, skattejagt, skolefag, skovtur, tur i grusgraven eller andet.
Vi håber nogle har lyst og mulighed for at melde sig🙏 Giv besked til klasselæreren hurtigst muligt – så vil han/hun hjælpe jer med at koordinere.

Åben anonym rådgivning
Tilbud om anonym rådgivning fra Randers Kommune Åben Anonym Rådgivning (1)

Vi glæder os til at se mange af jer til Fælles Forældremøde på onsdag sammen med Peter Bendixen Fælles Forældremøde

Husk der er Åben Morgensang på Fredag 2/2 kl. 8.00. Kom og syng, se stop-motionfilm, hør elevfortællinger, se 3.-4. klasses seje portrætter og få en kop kaffe.

Alle ønskes en rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Kirsten