Ugebrev – Uge 50 – 2023

Kære forældre
December er halvgået og vintersolhverv er lige om hjørnet. Rumlebum fik heldigvis reddet julen i Mettes morgenfortælling. Næste uge har vi, onsdag i den sidste time, lavet en aftale med sognepræst Maja Eskerod . Hun holder en hyggelig julestund sammen med os i Sognekirken i Mellerup. Hvis forældre har lyst, er I naturligvis velkomne. Vi går i samlet flok fra friskolen kl. 12.20.
Første skoledag efter juleferien er torsdag den 4. Januar.

Juleafslutning torsdag 21/12 kl. 8-12.15
Torsdag har vi sidste skoledag før juleferien.

8-8.45 Morgensang og fortælling

9-11 julehygge i klasserne

11.30 Fælles afslutning med krybbespil, sang og glædelig jul

Bemærk:

Børnene må medbringe julegodter til eget forbrug.

Bussen kører 12.25

Åben morgensang aflyst
Vi aflyser Åben morgensang den 5. Januar.

Besøg af Friskoleforeningens formand
Til vores næste Fælles forældremøde den 30. Januar 19-21 får vi besøg af Peter Bendixen. Han er formand for Friskoleforeningen og vil fortælle os, hvad der rører sig på skolefronten lige nu, forældreskab og lidt om foreningens arbejde. Glæd jer til at møde Peter. Han er en dygtig formand, en god fortæller og klar til spørgsmål og dialog.

SÆT ET STORT KRYDS I KALENDEREN.

Halsedisser
Husk at få købt en dejlig Halsedisse. På nedenstående billeder viser Oskars mor 2 af de utallige måder den kan bruges på.
Vi sælger dem for 60 kr. stykket (god til julesokken).
Hent dem på lærerværelset og betal på MobilePay ved afhentning (92636)
Eller skriv en besked til Kirsten om at sende med jeres barn hjem.

I ønskes alle en god weekend, hvor der skal tændes 3 lys i adventskransen.

Venlig hilsen
Kirsten