Ugebrev – uge 23 – 2023

Kære forældre
Sommeren har gæstet Mellerup hele ugen. Det har været herligt, og der blevet sjippet amok (se videoen https://youtube.com/shorts/-t1N4YH3cTw). Glæd jer til sommerfesten hvor der bliver sjippeshow.
Sanne og Kirsten havde et fint møde i tirsdags med kommende 5.-7. klasses forældre, hvor vi fortalte om næste skoleår, nye fag, klassesammenrystning osv.

Arbejdsdag i morgen
I morgen går det løs med arbejdsdag. Pedellerne er klar med en trailerfuld værktøj og materialer, blomsterkasserne til haven er kommet og malerpenslerne rullet ud af garagen. Vi mødes kl. 9.00 hvor der er kaffe, juice og rundstykker. Kl. 12.00 er der et stykke pizza, øl og vand.
Derefter mødes vi nede i vores nye have 12.30 hvor Vibeke fra Hedeselskabet kommer og fortæller om haven og giver et stykke brunsviger. Derefter gør vi arbejdet færdigt og lukker og slukker senest kl. 15.00.

Planen for holdene (Der er ændret lidt, da der manglede malere) holdfordeling_arbejdslørdag12.06 (2)

Ekstra arbejdseftermiddag/aften mandag
Flere forældre, der ikke kan komme, har tilbudt at komme en aften og færdiggøre nogle af opgaverne. På mandag kl. 17.00 vil jeg være på skolen og gavmildt uddele pensler, haveredskaber og andet godt. Skriv til Kirsten, hvis I kommer!

T-shirts med LOGO
Takket være markedsføringsudvalget har vi fornøjelsen af at tilbyde køb af T-shirt med Mellerup Friskoles logo på. Vi har haft en demokratisk afstemning blandt børnene om farverne.

En T-shirt koster: 100 kr.
Børnene har fået en bestillingsseddel med hjem. Den afleveres senest på tirsdag (den 11. juni). Så er der stor sandsynlighed for, at de når at komme inden sommerferien. Der kan godt bestilles flere T-shirts på samme seddel
Bestilling_Tshirts

Sommerfesten 22. juni kl. 16-19
Wuhu… hvor vi glæder os til at se forældre, søskende og børn til en hyggelig sommerfest

16.00 Sang + velkomst

16.10 Troldeløb for alle

17.00 Underholdning med lillekor, sjippeshow m.m.

17.30 Fællesspisning – Hver familie medbringer en ret til fællesbord + service/bestik

-Der sælges drikkevarer

18.00 Markedsplads: klasserne har sjove ting man kan prøve, der sælges merchandise, pandekager over bål m.m. slushice og popcorn

18.50-19.00 Tak for i aften og aftensang.

Tirsdag d. 20. juni tager hele skolen til Verdenskortet i Klejtrup
Børnene møder til sædvanlig tid og vi har morgensang på skolen
Kl. 9.00 Bussen kører til Verdenskortet.
Vi skal lave forskellige aktiviteter om verdens lande og verdensmålene.
kl. 13.00 Bussen kører til Mellerup og er der ca. kl. 14.00
Skolebussen kører denne dag 14.30.
Fritteren åbner når vi kommer hjem.
Eleverne skal medbringe en turtaske med madpakke og drikkedunk.
De må medbringe max 50 kr. da der er mulighed for at købe en is.

Alle ønskes en dejlig sommervarm weekend.

Nogle af os ses til arbejdsdag og måske ses vi til Landsbymarked i Mellerup

Venlig hilsen Kirsten