Ugebrev – Uge 41 – 2022

Kære Forældre
Hurra for vores Venneforening 👏👍🙏
Vi er bevilget 35.000 kr. fra Cafe færgestedet. Nu starter udviklingen af vores udearealer for alvor. Der bliver officiel overrækkelse til Åben morgensang i November😊
Efterårsferien banker på. Skolernes motionsløb er vel overstået med flot engagement og ihærdige indsatser. Alle elever har fået et diplom med hjem.

Alle klasser har haft forældresamtaler, og vi sætter stor pris på den gode og åbne dialog vi har med jer forældre.

Åben Skole
Den 3. november kl. 16.00-19.00 har vi “Åben skole”. Der vil vi gerne vise vores dejlige skole frem, og håber mange vil kigge forbi. I den forbindelse har vi brug for jeres hjælp, da I er skolens allervigtigste ambassadører. Der er en invitation (10 eksemplarer) i børnenes tasker, som I meget gerne må dele ud af og putte i naboernes postkasser. Derudover opfordrer vi jer til at dele amok på SoMe. Tak for hjælpen🙏
Invitationen er her som PDF ÅBEN SKOLE invitation
Vi vil ligeledes gerne have forældre og børn til at hjælpe denne dag. Har I mulighed for og lyst til at være til stede og hjælpe, skriver I en besked til Kirsten.

Skemaændringer
Det første kvartal af dette skoleår er gået. Nye tiltag er prøvet af, og vi har løbende evalueret på det og foretaget nogle små justeringer. Det meste ligner sig selv, men der er små ændringer, som kan ses på børnenes skema i ViGGO:

-Matematik i 3. klasse bliver med Børge

-Idræt i 0.-2. klasse bliver med Anna og Kirsten

-Flere støttetimer i 4. klasse

-Storekor er afløst af fredagssang + god weekend for alle

-Fjerde klasse har fået deres egen Læse/lektie-time

-5.-6. klasse har fået deres egen Læse/lektie-time

Farvel til Emilia og Elias
Emilia (3. klasse) og Elias (0. klasse) siger farvel til os. Vi ønsker dem held, lykke og alt godt på deres nye skole.

Billedkunst Fagdag
Fredag den 28. oktober kommer hele skolen til at emme af kreativitet og skaberglæde. Som nævnt i et tidligere ugebrev efterlyses små papkasser (mindre end skotøjsæsker), papruller, garnrester, 40 m. reb (ca. 1 cm. i diameter), kapsler, gulvvarmerør Aflever det til Mette eller Børge

Minikonfirmand i Valgmenigheden
(for 3. Klasse)
Tilmelding kan nås endnu, hvis I har glemt det. Send besked om tilmelding til Karsten Erbs på telefon 51512743 eller på mail:

[email protected] senest 1. November I ønskes alle en god efterårsferie.

Vi ses igen den 24. oktober friske og udhvilede

Venlig hilsen Kirsten

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *