Ugebrev – uge 47 – 2022

Kære forældre
Tak for flot fremmøde og opbakning til vores teaterforestilling i går. Det har været en skøn uge, hvor alle virkelig har mærket, hvad det betyder at løfte i samlet flok. Tak til lærerne for en stor indsats, sprudlende kreativitet og ikke mindst evner til at løfte alle børnene i deres opgave. Vi gemmer Momo i vores hjerter og tidsblomsten, som står i en vase hjemme i vinduet, sender et strejf af gode vibrationer😀

Kom til tiden
Der er en stigende tendens til. at børnene kommer for sent til morgensang. Det er ret forstyrrende for den fælles opmærksomhed og ro vi har med hele flokken i svanereden. Derfor vil vi opfordre jer til, at komme og aflevere børnene, så de er klar til morgensang kl. 8.00. Tak🙏

Husk åben morgensang er flyttet til den 16. december!

Klippedag den 2. december
På fredag er der Klippedag og julepyntning af klasserne.
Hjælpere (forældre eller bedsteforældre) er velkomne. Giv klasselæreren besked

Husk tilmelding til Lanternefesten senest den 1. dec.
Invitation til lanternefest 2022

Nyt fra Fritteren
Da Fritteren er en vigtig del af skolen, vil deres nyheder fremover komme i dette ugebrev. Ugeplanen vil fortsat være på Fritterens opslagstavle.
I dag har fritteren julehygge med forældre og bedsteforældre. Tirsdag havde vi en dejlig, men lidt våd, tur i skoven. Vi samlede ting til vores dekorationer. Vi har julepyntet Fritteren, så vi er klar til at gå en hyggelig december i møde.
Hilsen Zenia og Dennis

Vi håber alle får en dejlig weekend med adventstraditioner, begyndende forberedelser til december, rekreation ovenpå teaterugen og måske en tur i skoven.

Venlig hilsen Kirsten