Ugebrev – uge 36 – 2022
Kære forældre
I denne uge har Børge ført os gennem en spændende fortælling om Siddharta, som senere blev til den første Buddha. Børnehuset satte gang i grillen og bålet til en hyggelig sangaften (Syng, Spis og Snak) på en smuk sensommeraften. Det næste arrangement i sangrækken er torsdag den 17. november kl. 19.00 på Efterskolen (invitation følger senere). 4.-6. har været til et fint arrangement på Randers bibliotek i forbindelse med “Den store læseuge”.
Pædagogisk dag / forældreskole den 16. september
1.-2. klasse mangler stadig forældre til at stå for dagen? Anna har massevis af gode ideer. Kontakt hende.
Lejrtur 28.-30. september
Eleverne har i dag fået et lejrskolebrev med hjem med pakkeliste, info om hentning/forældrekaffe osv.
Vi er i fuld gang med at planlægge indholdet, og glæder os helt vildt🚌🌄🌞
Arbejdsdag i morgen
Mange af os mødes i morgen. Plan over opgaver og hold er vedhæftet plan for arbejdsdag10.09.22, Jeg har flyttet lidt rundt på nogle af jer. Er der nogle som mangler på listen, hopper I bare på en opgave.
Bjarne, Torben og Ole (pedelteamet) har pakket værktøj, maling, ruller, pensler osv. Men det er altid fint, hvis I har lidt i bagagerummet.
Der er kaffe på kanden og frugt kl. 9.00.
Mette og Maria står for frokost kl. 12 og eftermiddagskaffe kl. 14.
Så mangler vi bare nogle til at stå for godt vejr🙏
Vi ses🌞⛏🔧
Tilbud om hjælp til fritidstilbud
Er du til fællesskab og foreningsliv? Og har du lyst til at prøve kræfter med idræts-, musik- eller friluftslivet? Så har Randers Kommune skabt gode muligheder for at få hjælp til at komme i gang. Se vedhæftede A5-flyer.
A5 Flyer til elever-forældre
SoMe
Vi har fortløbende gang i vores SoMe kampagne. Der vil jævnligt komme opslag på FB og Instagram. Jeg vil igen bede jer dele på andre sider, kommentere og invitere til at synes godt om.
https://www.facebook.com/mellerupfriskoleofficiel
https://www.instagram.com/?hl=da
Hav en god weekend.
Med venlig hilsen
Kirsten